Romhatten.dk - Stedet for romelskere
Kontakt
Luk
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
94 point

William Larue Weller - Antique Collection

Anmeldt d. 26-08-2014 af Rikke "Whiskyhatten" Juhl

Duft

Den høje alkoholprocent giver en ekstrem og intensiv oplevelse. Træ/fad og vanilje er tydelig, men den mørke aroma af sveske og brændt appelsinskal gør oplevelsen meget kompleks og overvældende. Det hele bølger ind over dig i en konstant vekslen af indtryk. Der er et hav af nuancer og fælles er de om at overvælde og gøre nysgerrig på, er den mon lige så intens i smag? Nysgerrigheden er vakt!

Smag

Forventningerne der plantedes ved duften indfries med en varmende og blød intro efterfulgt af….mange ting. En overvældende fadkvalitet og fyldighed der overgår meget. Kandiseret frugt og nærmest brændt bitter…chokolade? Der hersker en helt enestående balance mellem det søde, det krydrede og en god fylde. De 66,75% sætter stille og roligt (not) ind, når der synkes. Den breder sig i hele munden og svælget med en eksplosiv fart. Der er ingen tvivl om, at den sparker de sartere whiskysjæle et vist sted.

Eftersmagen virker fed i hele munden – virkelig lækkert!. Samtidig har den en karakter af tørret frugt og lidt orange. En lille juleklokke ringer. Hvis man har smagt en skotsk julekage, tager den dig derhen af. Der er både marmelade og lidt kandiseret æble. Den er en smule tør, og det passer rigtig godt sammen med dens fylde. Det er hvad man vil kalde ”mouth coat” og den bliver enormt ”chewy” med dens sødmefyldte tørre tunge/gane-fornemmelse.

Bedømmelse

Vær beredt, hvis du skal smage på denne sag. Jeg har desværre ikke været så heldig at smage på andre udgivelser af samme whisky, men uanset hvilken du støder på, vil jeg opfordre til at købe! De er i fåtal, i hvert fald her i landet.

Buffalo Trace destilleriet udgiver hvert år 5 whiskey, der indgår i serien Antique Collection. Serien består af den her anmeldte Weller, George T. Stagg 15 år, Thomas H. Handy Sazerac 6 år, Sazerac Rye 18 år og Eagle Rare 17 år. De er alle tappet ufiltreret (unfiltered) og ved fadstyrke (uncut). De er alle whiskeys jeg vil købe, når jeg falder over dem. Både fordi det er en megasej serie, men også og vigtigst af alt fordi de hver og en smager ualmindeligt lækkert, og de er enestående eksempler på velskabt amerikansk whiskey.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

USA
1200 DKK
66,75%
70 cl

Røg: 0/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10





Træ/fad og vanilje er tydelig, men den mørke aroma af sveske og brændt appelsinskal gør oplevelsen meget kompleks og overvældende.


Der er ingen tvivl om, at den sparker de sartere whiskysjæle et vist sted.

Brugerbedømmelser: 95/100 (4 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet